Håndværkerfradraget fortsætter

BoligJobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, bliver genindført for 2013 og 2014. Endvidere sker der en udvidelse af ordningen, idet sommer- og fritidshuse også er omfattet af ordningen for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013.

Genindførelse af BoligJobordningen

En genindførelse af ordningen kræver, at der fremsættes et lovforslag i Folketinget, og at loven herefter vedtages. Da aftalen om genindførelse imidlertid er indgået mellem de fleste af Folketingets partier, er der ingen tvivl om, at formaliteterne vil blive bragt på plads.

For familiens helårsbolig vil det være de samme udgifter som tidligere, der giver ret til fradrag. Fradraget for disse udgifter gælder i såvel 2013 som 2014.

For sommerhuse og fritidsboliger har Skatteministeriet udsendt nogle retningslinjer.

Sommerhuse mv.

For fritidsboliger indføres fradraget først for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013 og ordningen med fradrag skal gælde indtil udgangen af 2014.

Hvilke fritidsboliger?

Alle former for fritidsboliger, som kan tjene som bolig for ejeren, og hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, bliver omfattet af BoligJobordningen. Det vil sige forskellige former for sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder, også selv om de er beliggende i udlandet. Det er et krav, at det er en bolig, som der skal betales ejendomsværdiskat af. Det betyder blandt andet, at fradraget ikke gælder i følgende tilfælde:

•Fritidsboliger, der udelukkende udlejes (erhvervsmæssig virksomhed)
•Udenlandske fritidsboliger, der er fritaget for dansk ejendomsværdiskat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mv.
•Fritidsboliger under opførelse eller nedrivning
•Fritidsboliger, der er ubeboelige
•De fleste kolonihavehuse.

Hvilke udgifter?

Det er samme type udgifter som for familiens helårsbolig, som kan fratrækkes.

Personer, der udlejer deres fritidsbolig, kan få fradrag for vedligeholdelsesudgifter, men vil dog ikke kunne få fradrag for serviceydelser, eksempelvis rengøring, vinduespudsning og havearbejde. Enhver kortere eller længere udlejning af fritidsboligen afskærer ejeren for fradrag for serviceydelser efter BoligJobordningen.

Kilde: Martinsen Revision & Rådgivning

Overskydende skat 2012

Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2012 får man et procenttillæg på 0,5 %.
Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat.

Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

Kilde: Foreningen Danske Revisorer

Restskat 2012

Betaling af restskat i perioden 1. januar 2013 til 1. juli 2013
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2013 til 1. juli 2013 skal der betales dag til dag-rente, og denne udgør 2,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Eksempel: Betales restskatten den 20. januar 2013, skal der betales rente for 20 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr. beregnes renten således:
100.000 kr. x 2,7 % x 20/365 = 148 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Indbetaling skal dog ske senest den 1. juli 2013.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2013
Er restskatten for indkomståret 2012 ikke indbetalt senest den 1. juli 2013, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Eksempel: Hvis restskatten for indkomståret 2012 udgør 100.000 kr., indregnes 18.300 kr. med tillæg af 4,7 % eller i alt 19.160 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2014. Den resterende restskat på 81.700 kr. med tillæg af 4,7 % eller i alt 85.540 kr. opkræves fordelt på tre rater i september, oktober og november 2013.

Kilde: Foreningen Danske Revisorer

Skat’s kontrolområder – specifikt

SKAT har offentliggjort sin produktionsplan (kontrol- og indsatsplan) for 2013.

Produktionsplan 2013 er grundlag for den mere deltaljerede planlægning af aktiviteterne i SKAT’s tre nye produktionsenheder, Kundeservice, Indsats og Inddrivelse

Skat har ansvaret for told- og skatteopkrævningen i Danmark. I 2013 er målet, at der opkræves ca. 885 mia kr. i told, skatter og afgifter som følge af den danske skattelovgivning og internationale regler og aftaler.

SKAT’s fokusområder for virksomheder vil i 2013 være:

– om hovedaktionærer bliver korrekt beskattet af diverse goder (fri bil, bolig m.v.), og om den nye lovgivning om aktionærlån overholdes. Dernæst vil SKAT kontrollere, om der fratrækkes private udgifter i selskabet.
– om hovedaktionærers gæld til selskabet er betalt ved tvangsopløsning af selskaber, og om der er indeholdt A-skat af hovedaktionærens løn m.v.
– revisorforbehold – herunder med fokus på ulovlige aktionærlån.
– af- og nedskrivninger for selskaber og personligt erhvervsdrivende samt ved transaktioner mellem interesseforbundne parter.
– om registreringsafgiften håndteres korrekt for bl.a. mandskabsvogne, demobiler o.s.v.
– aflønning og udbetalinger til professionelle idrætsfolk (skattefrie godtgørelser, sort løn m.v.).
– salg af byggegrunde – momspligt.
– kontrol af overgangsregler for 2010 for selskaber mht. værdipapirer og finansielle instrumenter.

SKAT forventer i år at afslutte en kontrol af 4000 små og mellemstore virksomheder, hvor der, efter SKAT’s opfattelse, er fundet fejl hos halvdelen af virksomhederne.

SKAT’s fokusområder i 2013 for borgere vil være:

– om den regnskabsmæssige metode håndteres korrekt i forbindelse med solcelleanlæg.
– fokus på telefonberedskabet omkring årsopgørelsen 2012 og om telefontiderne skal ændres.

Det er SKAT’s plan at udføre kontrol af 600 ”lav-risiko” borgere, 1.200 ”mellem-risiko”-borgere og 2.700 ”høj-risiko” borgere for at vurdere regelefterlevelsen heriblandt.

Kilde: Foreningen Danske Revisorer

Momsvejledning



PWC har netop udgivet en momsvejledning, som er lavet specielt til små og mellemstore virksomheder.

Momsvejledningen kan bruges som et opslagsværk.



Se momsvejledningen her:


Kontor i hjemmet – hvordan ?

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, og har kontor i hjemmet, og gerne vil have fradrag for omkostningerne til det – kræver SKAT at du ikke kan bruge kontoret privat, og det er næsten umuligt at opfylde.

 
“selv om et værelse er møbleret med kontormøbler, udstyret med omfattende bogreoler mv., kan det ikke af den grund anses for uanvendeligt til opholdsrum i øvrigt for den pågældende og hans familie.”
 
“I de ganske særlige tilfælde, hvor  retspraksis har accepteret fradrag, er der i afgørelserne lagt vægt på, at det pågældende værelse har skiftet karakter, således at det ikke længere kan anses anvendeligt som opholdsrum, men gennem møblering, udstyr og adgangsforhold mv. er blevet omdannet til et værksted, et atelier, et laboratorium, en tegnestue el.lign.”
 

Der er nogle domme der gør at praksis er lidt mere fleksibel for selvstændige erhvervsdrivende. Hvis du skal have fradrag for kontor i hjemmet, lægges der vægt på:

  1. at der er indrettet et kontor / arbejdsværelse, der primært anvendes erhvervsmæssigt.
  2. at du ikke har kontor et andet sted.
  3. at du arbejder fuld tid med din virksomhed, derhjemme.
  4. at arbejdet er din eneste indtægtskilde.

 

Se eksempler på praksis herunder:

 
“Højesteret udtalte, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også kan benyttes til private formål, og at fradragsret for udgiften til et sådant kontor derfor i almindelighed må forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.”
 
“Højesteret udtalte, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også kan benyttes til private formål, og at fradragsret for udgiften til et sådant kontor derfor i almindelighed må forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Da skatteyderen havde forklaret, at han stort set altid arbejdede “ude i byen” i tidsrummet mellem kl. 08.30 og kl. 16.30, og at arbejdet i kontoret normalt kun foregik 1-3 timer om aftenen, fandt Højesteret, at betingelserne for undtagelsesvist at indrømme fradrag for arbejdsværelse i hjemmet ikke var opfyldt.”
 
“En professionel musiker og komponist fik fradrag for udgift til kontor i hjemmet, idet det blev anset for godtgjort, at kontoret udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Der blev lagt vægt på, at virksomheden var klagerens eneste indtægtskilde, og at den blev drevet fra bopælen. Arten og omfanget af arbejdet (70-80 timer om ugen) gjorde derfor, at kontoret anvendtes i ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den selvstændige virksomhed. Kontoret blev derfor anset for uegnet til privat anvendelse. Derimod blev det ikke anset for godtgjort, at en flygelstue udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt, idet der blev henset til at rummets indretning og placering i forhold til ejendommens øvrige rum. Flygelstuen havde ikke skiftet karakter, således at den adskilte sig fra et almindeligt opholdsrum, og anvendtes ikke i et sådant omfang, at den var uegnet til privat anvendelse.”
 
“landsskatteretten det for godtgjort, at skatteyderens kontor udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt. Retten lagde vægt på, at musikvirksomheden var skatteyderens eneste indtægtskilde, og at den blev drevet fra klagerens bolig. Arten og omfanget af arbejdet gjorde derfor, at klageren anvendte kontoret i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den selvstændige virksomhed. Kontoret blev derfor anset for uegnet til privat anvendelse.”
 
“godkendte Landsskatteretten en forfatters fradrag for udgifter til arbejdsværelse samt for udgifter til el og varme. Arbejdsværelset, der bestod af et værelse på 17 m2 i en fireværelses lejlighed, var indrettet med skrivebord, skrivemaskine, skab, lænestol og reoler, der indeholdt en bogbestand på over 5.000 bøger. Det blev gjort gældende, at forfatteren ikke i forbindelse med sin virksomhed som litteraturanmelder ved dagbladene havde haft arbejdsværelse stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Endelig havde den pågældende indtægter som forfatter, forlagskonsulent og som foredragsholder.  “
 
” Landsskatteretten, at en forfatter med betydelig romanproduktion passende kunne indrømmes fradrag for udgift til arbejdsværelse med 25 pct. af lejeværdien og fradrag af andel af eludgift mv. med 25 pct. Arbejdsværelset var møbleret med skrivebord, skrivemaskinebord, arkivskabe og reoler, der indeholdt en bogsamling på ca. 4000 bind. Arbejdsværelset på 40 m2 anvendtes endvidere til pressemøder o.lign.”

 

Kilde: Uddrag fra ligningsvejledningen E.B.3.15

Hvilket regnskabsprogram ?

Hvilket regnskabsprogram skal jeg vælge ??

Der er rigtig mange regnskabsprogrammer at vælge imellem, og det kan virke ret uoverskueligt at vælge!

Tager du stilling til et par ting på forhånd, kan du begrænse udvalget væsentligt:

– hvor meget må det koste ? – skal det være 1 gang betaling, eller pr. måned ?
– skal programmet ligge på min egen computer eller skal det være online ?
– har jeg brug for at min revisor kan få adgang ?
– hvor meget skal det kunne ?

Når du har taget stilling til disse ting, kan du prøve dig lidt frem på firmaernes hjemmesider, ved f.eks. at se en video om programmet, eller få en gratis prøveversion, eller gratis prøveperiode.

Jeg har fundet en masse programmer – og listet dem op med udvalgte og væsentlige oplysninger.
Du kan se dem alle her: