Strenge dokumetationskrav ved godtgørelse til hovedanpartshaver

En hovedanpartshaver var den eneste medarbejder i selskabet, der drev agenturvirksomhed. Selskabet havde i indkomståret 2006 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren på i alt 80.569 kr. for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

SKAT havde anset de udbetalte kørselsgodtgørelser for skattepligtige, idet afregningsbilagene var mangelfulde. På afregningsbilagene var ikke anført hvilke kunder, hovedanpartshaveren besøgte, ligesom den enkelte kundes adresse heller ikke var anført. I flere tilfælde manglede endvidere oplysninger om kørslens erhvervsmæssige formål. Endelig var hovedanpartshaverens navn, adresse og cpr. nummer ikke anført på afregningsbilagene.

Konklusionen vedrørende disse mangler var, at arbejdsgiveren ikke havde ført den fornødne kontrol, hvilket betød, at kørselsgodtgørelserne var skattepligtige.

Byretten udtalte, at der som følge af interessefællesskabet mellem hovedanpartshaveren og selskabet stilles strenge dokumentationskrav ved vurderingen af, om kørselsgodtgørelse opfylder betingelserne for skattefrihed.

Afregningsbilagene opfyldte ikke de gældende krav for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Byretten fandt dog, at hovedanpartshaveren for retten havde bevist, at han i et ikke ubetydeligt omfang havde anvendt egen bil til kørsel for selskabet.
Byretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved SKAT med henblik på at fastsætte, hvor stor en del af den udbetalte kørselsgodtgørelser der var henholdsvis skattefri og skattepligtig.

Kommentar
Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal der udarbejdes et afregningsbilag, som indeholder følgende oplysninger:

– Medarbejderens navn, adresse og cpr.nr.
– Kørslens erhvervsmæssige formål
– Dato for kørslen
– Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål
– Antal erhvervsmæssigt kørte kilometer
– De anvendte satser for kørselsgodtgørelse
– Beregning af kørselsgodtgørelsen.

Dette gælder ikke mindst, når det er hovedanpartshaveren, der selv skal kontrollere sit eget afregningsbilag.

Der har tidligere været sager, hvor afregningsbilagene ikke opfyldte de stillede krav, og konsekvensen har været, at samtlige udbetalte godtgørelser var skattepligtige. Byretten var i sagen her ”venlig”, og hjemviste sagen til skønsmæssig fastsættelse af det skattefri og det skattepligtige beløb.