Top tuning af økonomien

 

Er du engageret selvstændig erhvervsdrivende
med enkeltmandsvirksomhed?

 

Professionel rådgivning for dedikerede forretningsejere.

 
Forestil dig at du køber en ny bil.
Den kører super godt – men det der med at lave service, det er ikke lige din stærke side.
Vil du forsøge at gøre det selv?
Du ved lidt om det – men måske ikke nok til at det bliver godt – sådan rigtig godt.
Du kan enten læse manualer, søge på nettet, spørge til råds og prøve dig frem – eller du kan sende bilen til service/eftersyn hos en ekspert?
 
Det er det samme, når du driver virksomhed. Du kan sagtens forsøge at lave f.eks. bogføring, regnskab og budgetter selv, fordi du ved lidt om det. Du kan bruge en masse tid og energi på at læse manualer, søge på nettet, spørge andre.
 
Men hvorfor ikke bare sende det hele til din Tal-knuser?
Ligesom du sender din bil på værksted til service ?
 
Du får en regnskabschef, sparringspartner, revisor og bogholder, uden at skulle ansætte flere personer. Du får det hele i en og samme fagligt stærke person med 20 års erfaring fra mere end 100 virksomheder, sådan at du får mest muligt ud af din investering, og får løftet din virksomhed, din økonomi og dit overskud op til det højeste niveau – helt uden bekymringer og besvær.
 
Du slipper for bekymringer, besværlige indberetninger, og sikrer dig selv værdifuld indsigt og mere overskud. Vi tilpasser sammen opgaverne 100% til dig og din virksomhed – så du får allermest udbytte.

 

 

Det helt nødvendige

Bogføring

Bogføring af dine bilag, hvert kvartal. Du får besked hvis der f.eks. mangler bilag inden momsen angives. Du får også besked, hvis jeg ser noget, der kan gøres smartere, og selvfølgelig hvis der er fejl.

Angivelse af moms til tiden. Jeg har autorisation til at indberette – og sender dig en kvittering med betalingsoplysninger, når alt er på plads.

 

Selvangivelse

Selvangivelsen udarbejdes, og indberettes til tiden. Jeg har autorisation til at indberette, og indberetter din virksomheds tal og overskud, og evt. virksomhedsskatteordning.

Når jeg har indberettet, sender jeg din årsopgørelse, hvor du kan se om du skal betale eller have penge tilbage i skat.

Dine ting bliver registreret og indberettet.

 

Det der giver dig overskud og overblik

 

Forskudsopgørelse

Det er aldrig helt fast hvor meget du tjener som selvstændig, derfor er det rigtig vigtigt løbende, at holde øje med hvordan det går, så der kan tilrettes og justeres.

Jeg vil klart anbefale at vi kontrollerer din forskudsopgørelse 3 gange på et år. Når den kommer i november, i løbet af året, og lige inden året slutter. På den måde er du sikret, at der ikke kommer nogle kedelige overraskelser.

 

Budget

I alle de år jeg har arbejdet som revisor har jeg ikke set én eneste virksomhed uden nogle mål eller et budget tjene penge! Hvis du ikke har et mål, så når du det i hvert fald ikke! Jeg har også set mange virksomheder bruge alle de penge de tjener, og lidt til, fordi de ikke tænker over det.

Det eneste det kræver, er at du sætter tal på. Laver et budget. Sætter et mål.

Vi laver et budget på hovedposter. Det laves i efteråret – så det er klar til det nye år, og til gennemgang på kvartalsmødet i november/december. Hvad forventer du, at tjene? Hvad VIL du gerne tjene? Og hvad SKAL du tjene for at kunne fortsætte?

 

Møde hvert kvartal

Hvert kvartal sætter vi os sammen, og ser på hvordan det går. Er resultatet som forventet. Stemmer det til dit budget. Du får fuldstændig styr på hvorfor og hvordan dit resultat er som det er.

Vi tilretter budgettet, og snakker om det. Er der planer om tiltag. Sker der noget nyt i branchen. Har du spørgsmål. Vi når hele vejen rundt – og sikrer at der er styr på økonomien fremadrettet.

 

Privatbudget

Vi løber din privat-økonomi igennem, og laver et budget. Vi gennemgår omkostninger og lån, og ser hvad der evt. kan forbedres. Så du ved hvor meget der er (eller kan være) til ferier, sjov osv. Og du har altid et budget klar til banken, hvis der skal omlægges lån, skiftes bil eller lign.

 

Likviditet

I løbet af året – gennemgår vi likviditeten. Både i virksomheden og privat.
Hvilke lån er der? Betaler du bedst muligt af på dem? Har du de bedste betalingsfrister overfor dine kunder og fra dine leverandører?

Jeg har løbende kontakt med banker, hvor jeg får gode tips til enkeltmandsvirksomheden. Hvad er deres anbefaling. Hvordan får man de bedste betingelser. Her finder jeg de specielt gode produkter til virksomhedsejere, som jeg viser dig, og som vi gennemgår.

 

Omkostninger

I løbet af året, gennemgår vi alle omkostninger i din virksomhed. Er der noget der kan gøres billigere? Har du de rigtige forsikringer? De billigste? Dækker de, det du har brug for? Er der noget vi kan gøre, for at spare. Bruges der penge til ting, som er unødvendige.

 

Omsætning

I løbet af året gennemgår vi din omsætning. Får du faktureret alt? Er du for flink? Betaler alle dine kunder? Tjener du det, du gerne vil? Hvordan kan du tjene mere? Arbejder du for meget, og tjener for lidt?

 

Pension

Hvilke muligheder har du til betaling af pension som selvstændig? Hvad er forskellen på ordningerne. Hvad passer bedst til dig?
Få evt. lavet et pensionstilbud fra din bank, som vi gennemgår, og vurderer i forhold til resten af din økonomi.

 

Virksomhedsskatteordning

Virksomhedsskatteordningen er lavet for at hjælpe enkeltmandsvirksomheder til at spare op, og til at have samme gode vilkår som selskaber. Vi gennemgår hvilke fordele der er ved virksomhedsskatteordningen, og om det kan være en fordel for dig.

 

Regnskab

Du får et regnskab, der er stillet simpelt op – som du kan bruge til f.eks. banken. Vi gennemgår det sammen, og jeg forklarer hvordan det er opstillet, og hvad tallene betyder.

 

Spørgsmål

Du kan stille mig alle de spørgsmål omkring din virksomheds regnskab og økonomi, som du vil. Det koster ikke ekstra! Udover spørgsmål på vores møder, kan du altid sende en mail – eller ringe.

 

Krav til dig

 

For at jeg kan levere top-kvalitet og værdifulde oplysninger til dig, er det nødvendigt at der er nogle få ting, der er helt styr på fra din side, og at du selv laver nogle få ting.

Du får specifik instruktion og guides til det.

• Hvad du skal samle sammen, og hvordan du bedst afleverer materialet til mig.
• Du giver mig autorisation til at indberette moms og skat. På Skat/borger og Skat/erhverv.
• Det er vigtigt at du er ærlig og åben omkring relevante ting i din økonomi / virksomhed.

Alt hvad vi taler om, og hvad du viser mig er naturligvis fortroligt. Jeg har tavshedspligt, og du kan have 100% tillid til at de ting vi taler om, bliver imellem os.